Emma Baraviec

Min Historie
af Emma Baraviec
Forfatter: Emma Baraviec, 9. oktober 2024
Mit navn er Emma, jeg er 17 år gammel og så er jeg levertransplanteret.
Da jeg blev født troede mine forælder, at jeg var helt rask. De havde ikke troet, at deres førstefødte skulle blive så sygt, men til min 5-ugers undersøgelse lagde min læge mærke til, at jeg var meget gul i både øjene og huden. Mine forældre og jeg blev sendt på Skejby og fik mig undersøgt, og i 3 dage vidste man ikke, hvad jeg fejlede. Men efter 3 dage lød meldingen om, at jeg havde galdevejsatresi. Med det samme skulle jeg til Rigshospitalet og have en livreddende operation. Det skulle vise sig, at jeg skulle opereres 2 gange før jeg kunne være i stand til at overleve med sygdommen indtil jeg i fremtiden skulle igennem en levertransplantation.
Efter 17 år med med min egen lever kunne den ikke mere. Jeg skulle transplanteres, og gerne hurtigt, fik jeg at vide. Jeg blev sat på venteliste til transpiration, og efter 4 måneder fik vi en sen aften opkaldet. Nu var der en lever til mig. Mig og min mor blev kørt til Rigshospitalet midt om natten, og her fik vi at vide, at jeg skulle opereres den efterfølgende dag ved middagstid.
Efter 10 timer var jeg endelig færdig og det hele var gået som det skulle. Efterfølgende lå jeg på intensiv i 2 dage og på en normal sengeafdeling i 8 dage. Min nye lever virkede som den skulle, og derfor kunne jeg komme hjem til Århus igen efter kun 10 dages indlæggelse.
Lige nu er jeg stadig sygemeldt og passer godt på min krop efter transplantationen. Jeg glæder mig til at komme videre med livet og opleve en masse fantastiske ting i fremtiden - takket være min donor.