Hej, mit navn er Trine. Jeg er 27 år, bor i en lille lejlighed i Odense og så er jeg til dagligt pædagog i en børnehave. Det her er min historie.

Jeg er født med en hjertefejl, som betyder, at mit hjerte er spejlvendt i forhold til alle andres. Som fireårig blev jeg opereret, hvor jeg fik sat en homograf ind. Homografen fungerer som et overløbsrør, og den hjælper mit blod til bedre at kunne komme rundt i hjertet. Den har betydet, at jeg har levet uden nævneværdige mén i mange år. Jeg har altid været aktiv, som konkurrencerytter, og i perioder arbejdet mere end 50 timer i ugen.

Mit liv vendte sig på hovedet i september 2022, hvor jeg oplevede, at jeg hurtigt blev træt og ikke kunne overskue samme hverdag mere. Jeg stoppede med nattearbejde og fik rykket min årlige kontrol på Riget frem. Til kontrollen kunne lægerne godt se, at min krop og mit hjerte ikke havde det lige så godt, som det plejede. Jeg blev delvist sygemeldt fra mit arbejde og måtte kun arbejde så meget som kroppen tillod. Efter flere undersøgelser fik jeg at vide, at jeg havde fået hjertesvigt. En diagnose, som kunne give forklaringen på, hvorfor kroppen var træt og ugidelig. Jeg kom i medicinsk behandling på OUH i samarbejde med Riget, med forventninger om, at det skulle kunne hjælpe mig tilbage til mit normale liv.

Jeg blev dog klogere. Medicinen gjorde mig dårlig, så det skulle gå langsomt med at stige i dosis. I april 2023 kom jeg op på fuld dosis og var ved at kæmpe mig op i tid på arbejdet - dog med en påmindelse fra Riget om, at jeg skal huske mig selv i forløbet. Lige inden sommer 2023 kom jeg tilbage på fuld tid, men det viste sig at være en stor fejl. Kun efter en uge knækkede filmen for mig og jeg blev delvist sygemeldt igen – hvilket jeg har været lige siden. Efter det fik jeg det ikke rigtig bedre, så jeg skulle igennem nye undersøgelser, hvor jeg blev MR-scannet. Lægerne kunne se, at jeg havde fået et stort hul i den ene hjerteklap, så ca. 50% af det blod, som løber igennem, kommer ud gennem det hul. Det gav en forklaring på, hvorfor jeg blev ved med at have det dårligt.

Min læge var optimistisk - at jeg blot skulle have en ny hjerteklap. Dog var kirurgerne ikke lige optimistiske, da de mente, at det ville være for risikabelt. På grund af mit hjertesvigt vurderede de, at mit hjerte ikke kunne håndtere at pumpe blodet rundt, og at de derfor ikke ville operere mig. Tilbage var kun en virkelighed med hjertetransplantation. Da mit hjerte som bekendt er spejlvendt, var undersøgelserne ikke lette. Undervejs fandt lægerne ud af, at jeg har en del antistoffer i blodet. Heldigvis blev det også konkluderet, at jeg godt ville kunne modtage et nyt, almindeligt hjerte. Jeg fik at vide, at antallet af hjerter med mine antistoffer ikke er særlig stort, men jeg blev godkendt og kom på transplantationslisten en grå eftermiddag sidst i januar. Det blev starten på en helt ny historie.

Jeg blev ringet op allerede dagen efter. De havde et nyt hjerte til mig! Jeg skulle til at køre til uddannelse med mit arbejde, da hele livet blev sat på pause efter netop det opkald. Jeg blev kørt på Riget, min familie kom og alt blev sat i gang. Jeg skulle først opereres den efterfølgende dag, og det var en helt ulidelig ventetid. Da det blev tid, og jeg ikke blev hentet, synes vi det efterhånden blev lidt underligt. Ingen kunne svare mig på, hvornår jeg ville blive hentet. Efter en times tid kom lægen ind til os. De havde fundet en kræftknude på donors lunger, og hjertet kunne derfor ikke bruges alligevel. Jeg forstod ikke helt, hvad han sagde. Jeg var i chok. Der var ikke andet at gøre end at blive udskrevet. Det hele var så uvirkeligt. Mit liv var på pause og nu skulle jeg lige pludselig trykke play igen.
Tiden efter den aflyste operation har været hård, og min krop har det ikke bedre. Mentalt har det været hårdt at gøre mig klar til en livsændrende operation, uden at få den gennemført. Jeg er evig taknemmelig for min fantastiske familie og veninder, der virkelig støtter mig. Jeg går nu og venter på et nyt hjerte, og jeg ved, at der kan gå en del tid på grund af mine antistoffer.
Jeg håber, at min historie giver dig mod til at tage stilling til organdonation. Det kan gøre en kæmpe forskel for mig.